I går, efter flere måneders test, åbnede QuickDNS dørene for offentligheden.

Hvorfor endnu en DNS-udbyder? Jeg har et ambivalent forhold til GratisDNS. Servicen er god nok (og prisen rigtig :) ), men jeg er ikke altid enig med Peter Larsen; specielt hans involvering i dotdk har gået mig på. Heldigvis ser det ud til at man nu kan vælge udbyder hvor det tekniske er i højsædet.

QuickDNS er en non-profit-tjeneste, der tilbyder DNS-service til vores brugere. Vi gør dette for at skabe en stabil, gratis og økonomisk uafhængig DNS-platform til internetsamfundet med udgangspunkt i danske forhold.

Servicen udbydes af fire dygtige folk (jeg kender de tre af dem) og uden tilhørsforhold til hverken firmaer eller organisationer.

Der mangler stadig småting rundt omkring, men mange af dem er på vej og jeg har selv valgt at flytte mine domæner til QuickDNS. Indtil videre er jeg svært tilfreds med både webinterfacet og name-servicen.

Godt gået!