Det hele starter i september måned hvor vores ældste barn vil købe sig en ny mobiltelefon. Han brugte mobilpriser.dk til at finde en forhandler af den telefon han godt kunne tænke sig. For den pågældende telefon var det DataTalk ApS.

eMærkeJeg har handlet online i mere end 10 år og havde derfor ikke de store betænkeligheder fordi jeg normalt ikke oplever problemer, men også fordi DataTalk ApS er e-mærkede

Så let skulle det desværre ikke gå.

Selve bestillingen og leveringen går smertefrit og vi er ejer af en Sony-Ericsson K850i den 26/09-08.

Der går desværre ikke mere end knapt tre uger før telefonen er død. En dag, efter at have ligger til opladning, vil den ikke tænde. Noget som lader til at være et generelt problem. Tidspunktet falder sammen med ferie og travlhed på jobs så der går yderligere cirka fire uger inden den blev sendt (også fordi det på daværende tidspunkt ikke var særlig let at finde
ud af hvordan butikken håndterede RMA). Telefonen blev afsendt 26/11-08.

Tiden går. 13/12-08 rykkede jeg per mail for en status, men hørre ikke noget før 19/12-08 hvor butikken melder tilbage at deres lager har meget travlt, men at de er blevet rykket for at behandle sagen.

Det bliver jul og nytår og 7/1-09 rykker jeg igen for status. De lover samme dag at nu sker der noget.

15/1-09. Vi modtager nu en mail om at serviceværkstedet ikke vil reparere telefonen under garanti da den har været vand- eller fugtskadet. Desuden skal vi indbetale 70 kroner på en bankkonto for at få sendt telefonen tilbage.

Både jeg og min bedre halvdel har en fortid i telebranchen og ved derfra at fugtkortet er et forhandleren tit spiller når de ikke vil opfylde deres forpligtelser omkring garanti. Dette skriver vi til Datatalk ApS. Vi beder også om kontaktoplysninger på det såkaldte serviceværksted så vi kan tale med dem om hvordan de er kommet frem til at der er fugtskade. Efterfølgende henvendelser er besvaret med afvisninger eller tavshed.

Dette er den værste kundeservice jeg nogensinde har oplevet. Hvis man kigger på Truspilot.dk ser det ud til at vi langt fra er alene.

Ud over at klage gentagende gange til butikken selv har jeg

  • Klaget til e-mærket.
    Det kan ikke passe at man som forbruger ikke kan regne med at få en ordenlig behandling når butikken bruge e-mærket som salgsargument
  • Jeg har kontaktet Basta
    Med så mange dårlige oplevelser med én butik, så kunne det jo være at et forbrugermagasin ville kigge på det.

Jeg ved ikke om der kommer noget ud af alt dette, men under alle omstændigheder så vil det den bedste løsning for alle være:

Lad være med at handle hos DataTalk ApS

Opdatering, 29/01-09
Jeg har fået svar fra e-mærket (ganske hurtigt faktisk) og deres udmelding er klar. Datatalk har
ikke overholdt deres forpligtelser. Nu venter jeg bare på at høre fra Datatalk.